UNO · Hvem er UNO

Velkommen i UNOs kristne fællesskab for singler

UNO er et kristent fællesskab for dig der er alene i hverdagen, og det er en del af Indre Missions arbejde i Danmark.
Indre Mission er en folkekirkelig missionsbevægelse baseret på en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse.

I UNO tilbyder vi et åbent og favnende fællesskab, hvor vi kan dele tro og leve med andre i samme livssituation.

Arbejdet ledes af et landsudvalg hovedsagelig bestående af frivillige.
Hen over året tilbyder UNO forskellige landsarrangementer, og der er også mulighed for at deltage i regionale arrangementer.


UNO er for singler mellem 25–60 år og UNO 55+ er for singler fra 55 år og opefter.


Gruppen af singler er fortsat stigende i vores samfund. I det kristne fællesskab er der ofte stor fokus på familielivet, børn og unge – og det er jo godt. Men det betyder også at det for nogle kan opleves svært og måske ensomt at være single i det kristne fællesskab.

Mange oplever fællesskabet i UNO som et ”frirum” fra hverdagen. Her deles liv og tro med stor åbenhed, både de glade ting i livet og de mindre gode. Ingen behøver her at skulle forklare at man er single, og det kan virkelig være en befrielse at opleve. Her skabes venskaber og relationer. Alle mennesker har brug for relationer – også singler!


Mange kan fortælle at det måske var lidt svært at tage det første skridt og tilmelde sig et UNO arrangement. Men vi kan også fortælle at erfaringen viser, at det ikke tager lang tid før man bliver glad for det – ja nærmest afhængig.


UNO har haft stor betydning for mange igennem årene – og er du single så tøv ikke – kom og vær med!

Ved at tilmelde dig vores nyhedsmail accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs mere i vores persondatapolitik.